Her har vi samlet nogle ofte stillede spørgsmål. Finder du ikke svar på netop dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi driver vores ponyklub ud fra de grundlæggende principper velfærd, tryghed og sikkerhed for såvel ponyer som børn.
Vi underviser på niveauer fra nybegynder til middelsvær dressur og har hold tilpasset forskellige aldersklasser. Vi tilpasser løbende læringsmålene efter det enkelte barns alder og behov. Nogle vil helst ride dressur og deltage i stævner, andre vil gerne arbejde med horsemanship fra jorden, andre igen har mest behov for at finde ro og nærvær i et ambitionsfrit rum.
Vi prioriterer det sociale højt i vores ponyklub og arbejder bevidst med, at børnene rummer og anerkender hinandens forskelligheder.
Det er vigtigt for os, at børnene har det godt med hinanden, hjælper hinanden og hygger sammen.
Der er Ponylegestue for 0-3-årige, så vi har ingen nedre aldersgrænse. Ellers er det en fordel for barnet at starte i børnehavealderen, da vores pædagogik er bygget op omkring vores koncept for alderstilpasset læring.
Dvs. at man i børnehavealderen lærer basis. På mini-sportsponyhold bygger vi nye kundskaber på, som igen danner basis for den mere avancerede læring på sportsponyhold.
Vi har dog af og til mulighed for at lade begyndere i skolealderen starte – ring gerne til os og hør, hvad mulighederne er.
Vi har altid plads til frivillige – så kom gerne uanset om du er et ungt menneske, forældre, bedsteforældre eller bare har interesse for heste, friluftsliv og at skabe fælleskaber med indhold for børn og unge. Vi har brug for alle, der vil hjælpe til i stalden, i rytterstuen eller måske i bestyrelsen?
Skriv dit spørgsmål herunder:
Velkommen til Lemvig Ponyklub. Vi er en rideklub for børn og unge under Dansk Rideforbund. Vi holder til på Lemvig Ponygård, som ligger lige op til Lemvigs bygrænse.
Klik på “Synes godt om side” for at følge os. Del også gerne siden med familie og venner: