Test af indlæg
februar 20, 2022
Ingen kommentarer
Tilføj din overskrift her Kære alleVi på Lemvig Ponygård sætter sikkerhed og sundhed højt, og har en stærk praksis for at begrænse smitte – om
Hello world!
december 21, 2021
1 kommentar
Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!
Tilføj din overskrift her
Kære alle
Vi på Lemvig Ponygård sætter sikkerhed og sundhed højt, og har en stærk praksis for at begrænse smitte – om det er Covid-19 blandt mennesker eller herpes blandt heste.
På trods heraf er vi lige blevet ramt af Herpes 5. Den er normalt ikke dødelig. Alligevel døde en af vores heste natten mellem søndag og mandag.
Vi har gjort os nogle dyrekøbte erfaringer, og dem vil vi gerne dele med jer, så vi sammen kan bryde smittekæden – i dag og i fremtiden.
Dyrlægens vurdering er, at den er død af et toksisk chok (colitis/Tarok-syge) i kølvandet på herpes 5-infektionen. Islændere og heste med sart mave er åbenbart særligt udsatte, og vores afdøde hoppe var en ældre islænder med meget sart mave. Hun kunne fx kun tåle en helt speciel slags hø, som vi kørte helt til Vinderup efter… Vi kunne ikke have gjort noget for at redde hende i nat, men det understreger, hvorfor det er så vigtigt at forebygge smitte, også selv om det ”kun” er den normalt ikke-dødelige Herpes 5.
Vi spekulerer selvfølgelig på, hvordan smitten er kommet ind i vores stald, da vi normalt er ret restriktive omkring arrangementer, adgang til staldene etc. Til daglig er der kun adgang for medlemmer, og hvis man vil have fx en veninde med, skal man advisere inden. I perioder med højt Covid-smittetryk eller herpes-udbrud gives der ikke tilladelse til at have gæster med. Siden herpes-udbruddet i Holstebro i 2019 har vi aflyst en del arrangementer, eller lukket dem for ikke-medlemmer, og vi passer på, når vi er ude til stævner mv. andre steder. Vi mener også at have styr på, hvem af vores medlemmer, der kommer i andre stalde, og de er informerede om, hvordan man bryder smittekæder.
Den eneste ”smitte-brist”, vi har kunnet identificere, er en ny pony, vi fik ind i stalden i sidste weekend. Den kan måske have været rask smittebærer. Selvom medlemmerne har fået at vide, at de ikke må røre den nye pony den første uge, er vi alligevel et par voksne, som har håndteret den, og derefter har håndteret nogen af vores andre ponyer, uden at spritte og skifte tøj. Det gør vi ikke igen. Herpes har en inkubationstid på op til 10 dage, så næste gang, der kommer en ny pony i stalden, er det fuld karantæne i 10 dage. Vi har også besluttet at få lavet et par udebokse, så nye ponyer eller ”gæste-heste” til vores arrangementer slet ikke behøver komme ind i stalden. Hver stald har sin måde at gøre det på, men hvis vi alle tænker os om, kan vi sammen forebygge smittespredning.
Ved herpes 5-udbrud anbefales 14 dages karantæne talt fra første dag, sidste syge hest er symptom-og feberfri. Vi tager 28 dage for at være sikre. Derudover vil vi rigtig gerne komme med følgende opfordringer:
BRYD SMITTEKÆDEN!
Vær 100 % ærlig og åben, hvis der er smitte eller mistanke om smitte i din stald. Det er ikke flovt at have fået herpes i stalden, men det er flovt at sende smitten videre.
Vores medlemmer har følgende retningslinjer, som I kan vurdere, om I også vil bruge:
”Hvis du kommer i mere end en stald, så vær striks med hygiejnen mellem besøgene: tag bad (husk at vaske håret) og skift tøj/ vask tøj. Det gælder AL påklædning, inklusive hårelastikker, handsker, huer, etc. Sprit ridehjelmen. Vask og desinficer fodtøj. Sprit håndtag/rat etc. på bilen, og sid på et håndklæde i bilen (skift håndklæde mellem staldbesøgene).
Vi kommer til at tilføje følgende til retningslinjerne for vores medlemmer: ”Når du er ude til stævner eller andre arrangementer, så undlad at røre andre heste end din egen. Søg at hold et par meters afstand til andre heste, da herpes virus er luftbåren over flere meter.”
Er der noget, vi har glemt? Skriv gerne til os, hvis du har flere forslag til, hvordan vi alle kan blive endnu bedre til at bryde smittekæden. Sammen kan vi gøre det, for vores hestes sundhed.
Mange hilsner fra Lemvig Ponygård